Lige siden Facebook fik Company Pages og senere købe-knapper, har langt de fleste social medie-platforme fulgt trop og giver plads til brands, virksomhedssider og købe-knapper. Det er derfor heller ikke en stor overraskelse, at Twitter kommer med et udspil til at gøre platformen mere interessant for brands, og nu ser det ud til at 140tegns-platformen er klar med en opdatering, Twitter Collection og Pages, som bliver første skridt mod en Company Page på Twitter. 

Collections er et Twitter online-katalog

Indtil videre har lidt over 40 brands fået tilføjet Collections til deres Twitter-side. Collections kan betragtes som et katalog over brandets produktkategorier og tilgås på brandets Twitter-profil via ‘Browse Collection‘-knappen, der er blevet tilføjet  lige under ‘Følg’-knappen. Hos Ellen DeGeneres, som sælger merchandise, ser det således ud:

Twitter

Collection (“produktkategorier”) vises som tweets. Twitters svar på en dele-funktion er en Tweet Collection-knap. Når Ellen Degeneres tweeter sin collection ser tweetet således ud (læg mærke til det lille grå Collections-mærke i hjørnet af billedet). Trykker du på billedet, bliver du ført til Collections-siden.Twitter

Pages

De tweets der vises på ‘Collections’-siden er ‘Pages’. På Ellen Degeneres’ Twitter har man fravalgt en Buy on Twitter-knap til fordel for en Go There-knap, der fører videre til deres egen onlineshop.

Under Tweets vil man se brugere der har tweetet om netop dette produkt. Media viser bruger-tweets der omtaler og smider billeder op af produktet. About this item er, ikke overraskende, brandets egen produktbeskrivelse, som vises her.Twitter

Tweet Page-knappen sidder i øverste højre hjørne.

Nu har Ellen DeGeneres valgt Go There-knappen – havde de valgt at bruge Twitters nye købeknap, ville det se således ud:

Twitter

 

 

Pointen med Twitter Collection & Page

Twitters intentioner med de nye opdateringer er, at få både brands og private til at bruge Share Collection og Share Page-funktionerne. Eksemplerne her tager udgangspunkt i produkter, men opdateringen søger også mod at dele ‘Places‘. #InfatuationSummer er et eksempel på Collection og Page-funktioner, der søger at dele de bedste udendørs restauranter i New York. Hashtagget er koblet op til en konto der både samler alle tweets der benytter #InfatuationSummer, men også opretter Pages på de restauranter, der tweetes om. Det betyder, at man kan vælge en restautantside og, ligesom med produkter, kan finde restaurantens adresse og hjemmeside, samt læse tweets og se billeder fra tweeps, der har besøgt restauranten. 

Collection og Page, samt muligheden for at dele både produkter og steder, skaber nye og interessante muligheder for blandt andet Influencer Marketing. Spørgsmålet er så om vi (nok især i Danmark) vil bruge købe-knappen – taget i betragting at Snapchats pengeoverførselsfunktion og Facebooks, Pinterests, Tumblrs og alle de andre platformes købeknapper ikke ligefrem er blevet ofte benyttede funktioner for danske brugere. 

Visuelt har Twitter også en del at lære; opsætningen af Collection er ikke ligefrem lækker, nem og overskuelig – men det virker da, bevares. Det bliver spændende at se, hvordan opdateringen formåer at ændre brugernes adfærd og tilgang til platformen, og hvor mange brands der ser muligheder i salg via Twitter. Det vil jo, for de fleste brands, være en indholdskopiering af deres onlineshop, der dog sparer brugerne fra at tage det tunge klik væk fra Twitter-platformen og ind på browser-app’en.

Listen over brands, der har taget opdateringerne til sig:

Twitter