Sex sælger. De to ord er sagt så mange gange, at det er common knowledge for alle. I mange år var reklamemanden af den opfattelse, at det eneste der skulle til, for at lave en god reklame, var at tilføje et hint af ‘sex’. 

Men nu er der nogen der har fundet ud af, at vi kan følge med i hvad der foregår i hovedet på folk. Og når vi kan se hvordan hjernen reagerer, kan vi også blive klogere på hvad der egentlig fungerer. Dette er til alle jer, der tænker at undertoner af sex er lidt passé – eller blot en akavet tilføjelse til lanceringen af sæsonens nyeste gangstativer.

Det jeg går efter, med denne blogpost, er at give dig pointer som du bør huske, næste gang du går efter at lave content som skal huskes og deles.*
Men du får dem én af gangen. Det gør du, fordi jeg øver mig på at være bedre til at give dig konkrete eksempler på det jeg siger og skriver. Så bær over med mig. Jeg lover, at det (også) er til din fordel!

*Sponsoreret af neurovidenskaben

Pointe nr. 1: Fang modtagerens nysgerrighed – og hold dem hen

Mennesker er nysgerrige af natur. Vi søger ny viden, konstant. Især hvis nogen teaser os. Det er lidt ligesom når nogen fortæller dig, at der står et stykke kage og venter på dig, men du får ikke at vide hvor kagen står, eller hvordan du får fat på den. Du begynder at krydsforhøre personen om den kage, og hvordan pokker du får fingrene i den – hvor står den? hvordan får jeg fat på den? hvad er det for en kage? hvorfor må jeg ikke vide hvor kagen er? er det en gemmeleg? er kagen indenfor rækkevidde? står den et koldt sted? brænder tampen snart!?

Undskyld, nu blev jeg optaget af kage…

Min pointe er, at dit content skal fange opmærksomheden fra første sekund, men ikke give løsningen lige med det samme. Jeg har før talt om, at mennesker er målorienterede. Det er vi, fordi jagten på at nå målet er fyld med belønningsfølelse, og selve det at nå målet udløser et fyrværkeri af belønning.

Det er blot en afart af nysgerrighed. Dopamin belønner dig for at være nysgerrig (nu forstår jeg, hvorfor min familie kaldte mig for Spørge Jørgen for 20 år siden…).

Så start med at give dit publikum en teaser der er fængende nok til, at de ikke kan modstå lysten til at finde ud af mere. (Den irriterende lillebror til dette er forresten Clickbait. Men han fungerer ikke, for når man ikke får den viden man forventede, så får man heller ikke din dopamin-belønning. Det giver derimod en følelse af, at man har berøvet læseren for sin belønning, og det er derfor hele verden hader Clickbait.)

Du vil gerne have et eksempel, vil du ikke?

Godt. Do it for mom. Jeg behøver ikke engang nævne brandet.
Læg mærke til opbygningen af reklamen: Først bliver vi spurgt, om kærlighed kan købes for penge. Vi når lige at tænke ‘næh’, inden vi bliver udfordrede. Næste klip handler om velfærdssystemet, og så er vi for alvor forvirrede, for var det ikke lige penge og kærlighed vi snakkede om?

Plottet fortsætter i samme stil: Vi får lidt information, kommer på afveje, får et stykke information mere, bliver teaset, får mere information der leder os på vej, og….

Den her kan også.

Opbygningen er det samme: Reklamen fanger opmærksomheden, men vi må holde ud til slutningen, før vi får stillet vores nysgerrighed.

 

Og ganske almindelige brands kan sgu også.

Tidligere på måneden lavede vi i Bolius et opslag, som vi ikke umiddelbart havde forventet den store reaktion på. Formålet var bare at fortælle, at der var et nyt nummer af vores magasin, Bedre Hjem. Det plejer vi ikke at få stor respons på. Men denne måned gjorde vi det lidt anderledes, og så snart vi kunne se brugernes interesse for opslaget, gik mit hoved i gang med at analysere på indholdet. 

Det vi gjorde anderledes var at snørkle nyheden om det nye magasin ind i en fortælling. Den havde en start, som åbnede ballet. Så blev den indirekte afbrudt af lidt tekst om månedens tema i magasinet, for at hoppe tilbage til historien og trække læseren en kjende tættere på pointen; løsningen; svaret. Vi hoppede igen af, og fortalte lidt mere om magasinet, og afsluttede så historien. 

Sammenlign det med at se en film i biografen: Filmen begynder sin historie, opbygger plottet, og bedst som din nysgerrighed er opsat på at få det hele med, slukker skærmen. Du får ikke slutningen med; du kan ikke binde enderne sammen. Medmindre filmen aldrig formåede at fange din interesse, vil du sidde tilbage med en irritation og rastløshed for at få resten med. 

Bolius nysgerrighed - anitaxcph

Det er jo ikke fordi vi er genier hos Bolius. Du har selv et eksempel af samme slags i ærmet. Det handler jo bare om at vide hvad man gjorde rigtigt, og hvorfor det virkede, så man kan gøre mere af det. 

På søndag får du Neurovidenskabens svar på content der virker, pt. 2, som du kan bruge til at skabe content, som din målgruppe gider bruge tid på. Ja, faktisk vil næste pointe lære dig, hvorfor folk deler dit content – så du kan få flere til at gøre det samme…