Dagens 5 bedste takeaways fra Social Media Week i London er klar til dig. Indsamlet, velovervejet og skrevet af Nanna Elming, Lars Østergaard og Anita Lykke Klausen.
Vi er til #SMWLDN fra d. 13. til og med d. 16. september 2016. Vi leverer takeaways til jer hver dag, og I finder dem ved at holde øje med vores twitterprofiler.

Vi har snart nået enden på en fantastisk givende uge. Allerede i morgen tidligt bliver vores gruppe opløst, når Nanna rejser mod Danmark fredag formiddag (men bare rolig, Lars og Anita skal nok bringe de fem bedste pointer fra den afsluttende dag til Social Media Week). 

Hvis du ikke fik læst de 5 vigtigste take-aways fra dag 1, finder du dem lige her, og de 5 takeaways fra dag 2 finder du her. 

 

Social i 2020: Den nye CMO

Har du nogensinde oplevet at møde modstand og modvilje fra bestyrelsen eller ledelsen i dit arbejde med sociale medier? At de ikke forstår, det skal prioriteres, eller at de tror, du bare lige kan smide en opdatering på Facebook? Dét har vi alle tre oplevet, og det havde dagens panelsession også.

Derfor var det en kærkommen forudsigelse en af dem kom med, da han pointerede, at social i 2020 vil være langt mere integreret i virksomhederne. Om nogle år er vi ikke længere platformseksperter, fordi alle i virksomheden på en eller anden måde vil arbejde med social. Social bevæger sig mod at blive en præmis for virksomheder, ikke en platform. I 2020 vil den nye CMO have en historik med sociale medier, som nuværende slet ikke har. Og det vil gøre mærkbar forskel på vores arbejde.

 

Social i 2020: Fleksible budgetter

“Social is stronger with less planning”, lød et input fra scenen. Sætningen huser en meget god pointe. Social udvikler sig hurtigt og tempoet i hverdagen er højere end i andre afdelinger. Derfor ligger der et smart taktisk valg ved at sikre sig, at budgettet i Social ikke er fasttømret og planlagt på forhånd.
Man gør sig selv en rigtig stor tjeneste, hvis man sørger for at have fleksibiltet i budgetet – og hvis man formår at forklare ledelsen, at kulturen i et Social-team har behov for at kunne rykke hurtigt og spontant.

 

Instagram Stories: Udvikl din Instagram-strategi

Selv udtaler Instagram, at Stories blev udviklet, fordi brugerne gerne ville dele mere indhold, men ikke ville spamme deres følgere. Så udviklingen af Stories har altså intet – vi gentager: intet – at gøre med, at Facebook for få år siden forsøgte at købe Snapchat, blev afvist, launchede Snapchat-kopien Slingshot, som floppede og blev lukket ned igen. Stories er på ingen måde Facebooks forsøg på at få det, de har kæmpet for i flere år… Right.

Instagram havde dog én god pointe om Stories – en pointe der pludselig står som argument for, hvorfor din virksomhed skulle vælge at bruge Stories frem for Snapchat.
Betragt Stories som en videreudvikling af din nuværende Instagram-strategi. Brug Stories til at vise øjeblikkene mellem the perfect Instagram picture. Lad os sige at dit Instagram-billede er et motion stock photo. Stories er stedet, hvor du kan vise how to-guiden til at tage motion stock photos. Det ville ikke give mening at bruge Snapchat til at vise how to-guiden til dit Instagram-billede.

 

Community: Gør plads til alle med subcommunities

Instagram arbejder strategisk med subcommunities for forskellige lande. Eksempelvis har både Rusland og UK egne Instagram communities, hvor Instagram deler målrettet indhold og faciliterer InstaUp’s, hvor brugerne kan mødes. Det er en tankegang, man sagtens kan tage med sig i sit arbejde derhjemme; kan dit brand være facilitator for segmenterede communities, hvor alles interesser bliver plejet?

Vi ved eksempelvis, at Spies har eksperimenteret med det med Spies Sport på Instagram, som er et community for rejselystne sportstyper. Det er en spændende tankegang, som kun gør dit brand endnu mere relevant end før.

 

Håndtering af en krise på social medier

Lars besøgte i dag Macmillan Cancer Support for at høre en to timer lang session om, hvordan man som velgørenhedsorganisation kan forberede sig på en krise på de sociale medier – samt hvordan man bør reagere, når krisen opstår.

Forberedelse: I første omgang handler det om at have en plan. Hvordan opdager man en potentiel krise? Hvem i organisationen skal kontaktes og i hvilken rækkefølge? Har medarbejderne de nødvendige værktøjer til at reagere? I en krisesituation er det enormt vigtigt, at man reagerer hurtigt – og det kan man ikke, hvis man ikke er forberedt.
Det kan eksempelvis løses ved, at man kigger indad og forbereder svar til eventuelle kritikpunkter i sin organisation. Men du må aldrig copy/paste svar til brugerne. Hvis du bliver til en robot, bygger du blot oven på problemet. Identificér problemet, fortæl hvordan du vil løse det – og løs det så.
Lyt: Vær opmærksom på hvor stor volumen, den potentielle krise har. Snakkes der meget om det? Hvorhenne? Lyt på keywords der har relation til krisen for at opfange bredt – og vigtigst af alt: Observér om krisen er tiltagende eller aftagende og reagér så efter det. Hvis krisen er aftagende, er det måske ikke nødvendigt at gå ud med det store skyts.
Fortolk: Fortolk de resultater du har lyttet på. Antag hvad de næste svar og kommentarer vil være – og skaf svar og løsninger til dem. Husk endnu engang at dine medarbejdere skal have tilladelse til at svare i deres eget sprog, så man undgår at blive til robotter.
Reagér: Svar kommentarer alt efter hvor situationen er nu. Er det nødvendigt at adressere krisen i en separat Facebookpost, eller skal det holdes i kommentarsporet? Der skal ikke optrappes, hvis det ikke er nødvendigt og i samme ånd: Vær klar over hvornår I som organisation skal træde tilbage. Hvornår har I sagt det, I kan?
Monitorér: Du skal ikke lade det hele køre af sig selv, når krisen synes afsluttet. Hold øje med keywords, planlæg eventuelle eftermeldinger og ret jeres planlægningsfase til.

Hvis du følger disse steps bør du være klar til at håndtere en eventuel krise.

 

Vi ses igen i morgen.

Cheers!