Virtual Reality er en term der efterhånden bliver brugt i flæng uden skam. Det ér et problem! Har du nogensinde været på jagt efter en virksom der tilbød Virtual Reality-løsninger? Det er umuligt at google sig frem til, når virksomheder der “bare” tilbyder 360 graders-løsninger kalder det Virtual Reality!

Derfor dette blogindlæg. Det er på tide at slå fast hvad Virtual Reality er, og ikke er.

 

Virtual Reality er…

…ikke noget nyt. Virtual Reality har eksisteret siden 90’erne. Men det er først nu teknologien er blevet tilgængelig for masserne, og derfor præsenteres den i flæng som ‘ny’ teknologi. Wow-effekter har ikke stilnet af når det kommer til den virtuelle oplevelse, og udover os tech-nørder er der stadig mange danskere, der endnu ikke har oplevet Virtual Reality.

Vi oplever Virtual Reality gennem Oculus Rift, HTC Vive, Samsung Gear VR og Sony Playstation VR. Det er udstyr som alle kan få fat i og, medmindre du bor i en stenhule, vil du kunne sætte det op i dit hjem med det samme. Du skal ikke bygge om eller opgradere dit hjems teknologiske stadie. Har du wifi og en stikkontakt er du good to go

Virtual Reality er en virtuel verden (det havde du aldri’ gættet, vel?). Når du tager brillerne på, ser du altså ikke den verden vi kender, men en verden der er bygget til oplevelsen. Det er som vi kender det fra ethvert computerspil eller enhver film. Med Virtual Reality-brillerne giver dig mulighed for at bevæge dig rundt i universet – gå, løbe og hoppe som du lyster. Du kan interagere med verden og hvad end den er fyldt med. Der følger sensorer med udstyret som tracker din bevægelse, så du flytter dig i spillet præcis som du ville i virkeligheden. HTC har eksempelvis fire ‘blokke’ som du kan sætte op i stuen, og så ved spillet hvor stort et areal du har at bevæge dig i. Du skal altså ikke frygte at du pludselig går ind i en væg eller står ude på gaden – systemet sørger for at holde dig indenfor ‘spilleområdet’. 

Én ting Virtual Reality ikke er, er en 360 graders video…

360 graders-video er…

Kender du Facebook? Fedt. Dit feed har præsenteret dig for en 360 graders video eller billede mere end én gang. Du har muligvis ikke opfanget det, men med de nye og lette muligheder for at lave og uploade sine egne billeder og videoer er 360 graders videoer i dén grad blevet allemandseje.

Du kan ikke bevæge dig i en 360 graders verden. Du behøver ikke udstyr for at se et 360 graders video eller billede, selvom udstyret er meget(!) lettilgængeligt. Det mest kendte eksempel er Google Cardboard, som du efterhånden får smidt i nakken (McDonalds har allerede fået ideen om at fylde børnenes Happy Meals med Cardboards).

Forskellen mellem 360 og Virtual Reality er, at du ikke kan interagere med den verden du ser, og du kan ikke gå på opdagelse i det virtuelle univers. Ofte kan du ikke bevæge dig frit i en 360 graders video, og når du har muligheden vil det ofte være en pil der indikerer at du skal vælge den option – som vi kender det fra en hvilken som helst anden menu. Knappen sidder i øvrigt på siden af brillen, for du kan ikke se dine egne arme i en 360 graders video og der er ingen sensorer der tracker dine bevægelser. Så der er ingen mulighed for at kunne trykke på menuen i luften.

360 grader kan dog være en fed formidlingsform. TV2 har brugt det. Enkelte ejendomsmæglere bruger det, til at vise boliger frem. Og New York Times har VR-historier, så du kan opleve bunden af havet eller livet set fra en flygtings øjne i 360*. Men det er ikke VR. Du kan ikke interagere med den verden du ser, og du kan ikke flytte dig rundt i den verden. Google Street View fungerer også fint med Google Cardboard – her får du mulighed for at gå ned af gaden præcis som fra desktop eller mobile. Men du kan kun bevæge dig når muligheden bliver givet, så fri bevægelse er ikke en mulighed.

Augmented Reality er…

…fantastisk. Det er personligt her jeg ser de største muligheder for integrering af teknologien, både i fritiden men bestemt også på arbejdet.

Virtual Reality og 360 er begge virtuelle verdener – de fører dig et andet sted hen. Det gør augmented reality ikke. Her ser og interagerer du med den verden du faktisk står i; din stue, kontoret, gaden etc.

Mest kendt er nok Microsofts HoloLens System – et par briller der lader sig se den virkelige verden og indsætter virtuelle objekter ind i den verden. Objekter, som du kan tage fat på og interagere med. HoloLens bliver i øjeblikket udviklet til virksomheder, og altså ikke til din og min fritidsfornøjelse. Det åbner nye muligheder for interaktion med dine kollegaer, uanset hvor i verden I hver især befinder jer. Derudover er brillerne ikke store og tunge som med Virtual Reality og 360 graders video, men lette og – nå ja – pænere. 

Augmented Reality kan også skabe en helt ny købsproces. Et virkelig cool eksempel er Volvo S90 som blev solgt med Augmented Reality. Inden bilen var produceret blev den solgt ved at lade køberne prøve bilen med Augmented Reality. 

AR er ikke…

Beklager at sige det: Ligesom 360 grader ikke er Virtual Reality, så er Pokémon Go heller ikke Augmented Reality. Debatten har været høj i tech-verden, lige siden de mange pokémons blev genfødt ind i vore liv.

I Pokémon Go ser du den virkelige verden, og der popper virtuelle dyr frem i den. Den “lille” forskel er graden af interaktion med de virtuelle objekter. Du kan som velkendt sagtens fange pokémon, men du kan ikke fange dem via sensorer som tracker din bevægelse. Du fanger dem ved at kaste en bold på smartphoneskærmen, og dét går på kompromis med Augmented Reality. Hvis vi derimod kunne smide en pokéball med vores egne hænder og armbevægelser, så ville vi være inde på noget af det rigtige.

Pokémon Go er dog den første store bølge af lettilgængelig teknologi, som næsten er Augmented Reality. Det er som vi har set det med 360 graders video: Så tæt på, men alligevel så langt fra. Men fordi det er så lettilgængeligt – og fordi det kun er tech-nørder der går op i forskellen – er tomato-tomato blevet den samme tomat.


Augmented Reality er heller ikke Google Glasses. De bliver ikke længere solgt – Google har officielt trukket projektet tilbage – men de, og andre smartglasses, er
ikke AR.

Google Glasses har ikke sensorer der projekterer virtuelle objekter ud i den virkelige verden. Glasses har egentlig bare en meget lille skærm placeret foran dine øjne, som syner større fordi den er helt tæt på dig. Du kan heller ikke tag fat i og interagere med noget. Du scroller, klikker og navigerer med det touchpad der sidder på siden af glasset. Igen; det er en lille forskel, der alligevel er så væsentlig…

 

Hvis du har 10 minutter på at se mulighederne i Augmented Reality, især på arbejdspladsen, så kan jeg anbefale dette klip.

 

I min podcast Digitale Tanker har vi snakket mere om Virtual Reality, 360 grader og Augmented Reality. Podcasten er 40 minutter, og du finder den her.