Dagens bedste takeaways fra Social Media Week i London er klar til dig. Indsamlet, velovervejet og skrevet af Anita Lykke Klausen og Maya Schott.Af Anita Lykke Klausen & Maya Schott.
OBS! Takeaways fra dag 1 finder du her.


Anita arbejder med neuromarketing i sin egen virksomhed, er Head of Social hos Bolius, medforfatter til grundbogen i digital markedsføring – Help Marketing Bogen – og medvært på podcasten Digitale Tanker.
Maya er Digital Rådgiver hos White Cloud og oplægsholder om digitale trends.

Vi er til #SMWLDN fra d. 12. til og med d. 15. september 2017.
Vi leverer takeaways til jer hver dag, og I finder dem ved at holde øje med vores Twitter-profiler.
Anita twitter  twitter Maya


Why VR Will Be the Most Social of All Media

Det her var et oplæg med en overskrift, som vi var lodret uenig i. For VR er den mest asociale oplevelse du kan kaste dig ud i – du står alene med briller på og har aktivt fravalgt “den anden verden”. Selv når du ser film i VR er oplevelsen aldrig delbar, fordi du og dine venner har set to forskellige versioner af filmen.

Der er dog håb forude! For det her handler om fremtidens VR, og hvordan der er håb for, at VR bliver en social oplevelse.

  1. Dagens VR har ikke knækket koden til at overbevise folk om, at brillerne skal på. Og det bliver kun mere vanskeligt, når VR-hypen aftager. Dagens oplægsholder spår dog om et fremtidigt begreb: Virtual FOMO.
  2. Virtual FOMO er et begreb vi bruger, når VR-teknologien har tillært sig det sociale aspekt. Det bedste eksempel vi ser i dag, er muligheden for at streame din VR-oplevelse i eksempelvis dit Facebook-feed.
  3. I fremtiden vil indhold spille på tre heste: Den virtuelle verden (Facebook Spaces), den fysiske verden og brugeroplevelsen. Det kan eksempelvis foregå i Facebooks virtuelle verden, som giver dig mulighed for at bevæge dig rundt i et virtuelt rum, med virtuelle avatars af dine virkelige venner, som fysisk befinder sig et helt andet sted.
  4. Sansar (google det) vil gøre for VR hvad WordPress har gjort for internettet. Sansar går i bund og grund ud på at skabe en verden (som du kender fra diverse computerspil) som du herefter kan invitere andre brugere/personer ind i den verden. Det har potentiale til at blive et slags virtuelt socialt medie – som hvis du fik muligheden for at bygge Twitter op præcis som du synes det skal se ud.
  5. VR skulle angiveligt også være en social oplevelse når det kommer til shopping. Du kender måske Ford-kampagnen, hvor man med VR kunne prøvekøre bilen og bagefter købe den. 10-øren faldt i hvert fald ikke for dine to skribenter for, hvordan det bliver en social oplevelse at have hvert sit sæt briller på når man shopper ny Tesla med partneren…
  6. Blipper er en virksomhed, der blandt andet står bag Halos. Halos er Augmented Reality, der kombinerer ansigtsscanning (præcis som du så i Apples produktlanceringscirkus i går) med social medie-billboards. Det betyder, at du vil kunne kigge på din bedste ven, og se personens social medie-feeds rundt om ansigtet. De likes, delinger og det feed som personen vælger at vise frem vil stå som en lysende glorie rundt om din vens virkelige, ægte, ikke-virtuelle ansigt (har du set Black Mirror kan du genkende ideen fra seneste sæson).

Growing Your Business with Facebook & Instagram

Facebook elsker, når du bruger penge på deres platforme. Derfor brugte vi et halvt oplæg på at høre om alverdens betalte formater på både Facebook og Instagram.

Det vil vi spare dig for, og i stedet levere dig indsigt, som du rent faktisk kan bruge til noget:

  1. Folk bruger størstedelen af deres tid på telefonen. Installeret i vores hånd til alle tider forbruger vi hver dag 3 timers indhold på sociale medier hver dag.
  2. Vi forbruger indhold hurtigere på telefonen end på computeren (så tiden du har til at sælge dit indhold er sparsom).
  3. 90% bruger telefonen til shopping. 45% ville shoppe mere med telefonen, hvis det interface var mere brugervenligt.
  4. 57% bruger telefonen som second screen til TV’et.
  5. Vores telefon er det device vi stoler mest på.
  6. 20% af den tid vi bruger på telefonen foregår på Facebook eller Instagram. Tilføj 6%, og så har du inkluderet deres Audience Network.
  7. 32 millioner brugere er dagligt logget ind på Facebook. 30 millioner af dem logger ind fra telefonen.

Social Listening

I gårsdagens indlæg kom vi kort ind på vigtigheden af social listening, som vi heldigvis kan folde mere ud i dag. Alex Lirtsman fra Ready Set Rocket holdt nemlig et helt oplæg dedikeret til emnet. Han mener, at social listening er essentielt, fordi det lader brands se, hvordan målgruppen lever deres liv organisk uden den bias, der ellers kan optræde i målgruppeundersøgelser. Alex Lirtsman opstillede tre faser i social listening processen:

  1. Lyt. Alex Lirtsman pointerede, at mange først bruger social listening, når de står overfor en krise, hvilket han mener er en fejl. Brands bør altid benytte sig af social listening for at høre, hvad der sker på tværs af kanaler, hvordan målgruppen snakker om konkurrenter, hvilke følelser, der opstår i samtaler om brandet, og hvilke influenter, der taler om brandet.
  2. Analyser. Arbejdet stopper ikke, når den relevante viden er blevet indsamlet og tweetsene er blevet besvaret. Dataen skal analyseres. Hvad er den viden ellers godt for? Når du analyserer din viden fra social listening, skal du spørge dig selv: hvem taler om os? Hvad er temaerne? Siger de negative eller positive ting? Hvor mange mentions er der? Svarene kan du inddele i kategorierne brandomdømme, kundeønsker, kundetilfredshed og kundeservice.
  3. Informer. Flere brands har social listening i en silo, mens hele virksomheden i virkeligheden kan drage nytte af den viden. Det er ikke nok, at en community manager undskylder en uheldig oplevelse, hvis virksomheden ikke arbejder på at forbedre det. Social listening kan bl.a. bruges til produktudvikling, branding, marketingstrategi, contentstrategi, identifikation af influencers, redaktionelle kalendere, kundeservice og CRM.

The Evolution of Language

Sproget udvikler sig i takt med den digitale evolution. Det var temaet for dagens sidste arrangement, der var en paneldebat med deltagere, der bl.a. talte Highsnobietys Fashion Director, kvinden bag femoji og en verdens første emoji oversætter. Da det var en paneldebat, var der i sagens natur forskellige holdninger til det såkaldte internetspeak, men nogle af hovedpointerne var:

  1. Emojis kan hjælpe med at formidle non-verbale elementer af sproget såsom kropssprog og toneleje, som ellers er tabt i det skriftlige sprog.
  2. Emojis gør sproget universelt. Det kan være en fordel for brands, der vil nå en global målgruppe. Du skal dog huske at være opmærksom på, at der kan være forskellige fortolkninger i forskellige kulturer.
  3. Emojis kan formidle følelser. De bliver overvejende brugt til at formidle noget positivt.
  4. Undersøg hvordan din målgrupper bruger internetspeak og adopter deres naturlige brug.
  5. Hvorvidt et brand skal benytte sig af emojis afhænger af brand identiteten og målgruppen.

Læs med i morgen på www.mayaschott.com, hvor vi byder på mere viden om mediebilledet og corporate omdømme.