Neuromarketing er et område der vælter i bøger. Flere får øjnene op for feltet og samtidig arbejder forskerne på højtryk på at blive klogere på hjernen. Jeg har selv skrevet en grundbog i digital markedsføring, som selvfølgelig har dedikeret et kapitel til neuromarketing.

Help Marketing Bogen

Grundbogen i digital markedsføring

Help Marketing Bogen er din grundbog i digital markedsføring. Grundbogen på 440 sider er skrevet til dig der er ny i faget, erfaren med et mål om at opgradere dine kompetencer eller har en ambition om at dygtiggøre dig på discipliner, der går ud over din nuværende niche.

Pris: 699,20 kr.
Antal sider: 440
Udgivelsesår: 2017


Er du interesseret i mere læsning om neuromarketing, vil jeg anbefale dig at læse mit speciale og finde inspiration i litteraturlisten. Du kan hente mit speciale her.

Har du mod på at kaste dig ud i flere bøger om neuromarketing, så har jeg samlet en række anbefalinger til dig her. Der er meget litteratur at vælge imellem, og det kan være meget svært at vælge mellem “skidt og kanel”.

Introduction to Neuromarketing & Consumer Neuroscience

Af Thomas Zoega Ramsøy

Bogen er til dig, der vil have en introduktion til hjernen. Thomas er god til at formidle det biologiske og neurovidenskabelige på ukompliceret manér. Så vil du kende forskellen på parietal og dorsal inden du trækker i arbejdstøjet, så er det her den rigtige bog for dig.

Pris: 589,95 kr.
Antal sider: 204
Udgivelsesår: 2015


Brainfluence

Af Roger Dooley

Bogen giver dig 100 måder at overbevise og overtale dine kunder. Det er en bog der, med udgangspunkt i neurovidenskaben, har fokus på adfærd. Roger er en dygtig formidler inden for feltet. Det er ikke uden grund, at han står bag podcasten af samme navn.

Pris: 219,95 kr.
Antal sider: 304
Udgivelsesår: 2011


The Power of Habit

Af Charles Duhigg

En af de bøger, jeg anbefaler bredt. Charles forklarer hvordan vi skaber og ændrer vaner. Hans tilgang er mere historiefortællende end den har referencer til forskningsstudier, og det gør bogen let at læse. Den er fagligt kvalificeret og let at komme igennem.

Pris: 269,95 kr.
Antal sider: 371
Udgivelsesår: 2012


Er der en bog jeg har glemt til listen? Giv mig et heads up på [email protected]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *