Neuromarketing er måske ikke et nyt fænomen for de fleste. Men hvad dækker neuromarketing egentlig over? For de fleste er det ikke ‘marketing’-delen der volder problemer. Det er sammensætningen af ‘neuro’ og ‘marketing’.

Neurologi

Ordet ‘neuro’, per definition, dækker over ‘noget der er relateret til en nerve, nerver eller nervesystemet’. Det er nervesystemet vi skal dykke lidt – meget lidt – ned i.

Nervesystemets fineste funktion er, at sende information rundt i kroppen. Det er vores fornemmeste kommunikationsapparat, indbygget i vores hoveder som en anden cyborg.

Det er forklaringen på hvorfor og hvordan vi reagerer og handler på vores sanser. Når vores hud sanser kulde, kommunikeres det via nervefibre ind til centralnervesystemet (det din biologilærer henviste til, når han pegede på rygmarven og hjernen).

I centralnervesystemets rygrad opstår de mest primitive reaktioner. De bevidst erkendte og viljestyrede reaktioner sker i hjernen, som også står for at sende motoriske handlinger ud i resten af kroppen. Som eksempelvis at række ud efter tæppet ved siden af dig.

Neuromarketing

Så hvad har nervesystemet med marketing at gøre?

Neurovidenskaben er forholdsvist ungt. Dopamin opdagede man først i 1953. Så det er et område der bliver studeret i meget høj kurs over hele verden. Vi får ustandseligt nye resultater, afskriver gamle resultater og drager nye læringer.

Læringerne af alle de videnskabelige studier kan vi ofte bruge til at forstå vores forbruger. Vi kan bruge det til at forstå (og forudse) adfærd, impulser og handlinger.

Indsigt i hjernens funktioner og reaktioner giver os muligheder for at styre vores modtager i en bestemt retning eller udføre en bestemt handling.

En handling kunne være at trykke ‘køb’ på din e-shop oftere. Eller elske dit brand højere. Reagere på dine budskaber, som kontrast til den verden hvor dine facebookopslag ignoreres som en highfive der bliver ladt hænge i luften…

Cases

Disney har et “hemmeligt neurolab”. Nu tænker du måske, at de tester hvilken tegnefilmfigur der har størst nuttethedsfaktor – men tro om igen. Disney Lab i Austin, Texas undersøger reklamer.

De bruger eye-tracking til at undersøge hvor ofte website-besøgende klikker på reklamer og hvilke reklamer de tiltrækker størst opmærksomhed.

Er prerolls mere effektive når de matcher op med banneret? Kan animerede reklamer fastholde interesse på mobile enheder? Og hvor meget effekt giver reklamer med vandmærke?

Det er den slags, Disney undersøger. Og noget af det de finder ud af er, at ESPN’s nedtællingsur ikke tager opmærksomheden væk fra reklamerne – tværtimod.

Og de finder ud af, at små skærme kan vinde samme niveau af engagement som store skærme. Din iPad har nemmere ved at hamle op med biografskærmen, end du måske gik og troede…

Den indsigt gør Disney mere effektiv. Disney, eller enhver anden virksomhed der bruger videnskabelige studier aktivt i deres markedsføring, behøver aldrig spilde en krone på annoncer der ikke virker. Det er den slags kloge virksomheder, der formår at effektivisere hele deres markedsføringsindsats og opnå et større udbytte med færre midler – fordi de lægger fokus på det, der virker.

 

Det er netop denne effektivisering af at koble neurovidenskaben op til markedsføringsindsatsen, som jeg brænder for at hjælpe virksomheder med.