Med en god portion erfaring som gæst i flere af branchens podcasts, tog jeg springet og startede en podcast med Puk Falkenberg. Hermed en kort introduktion til vores podcast Digitale Tanker.

Podcast Digitale Tanker

Puk og jeg kender hinanden fra to netværksgrupper. Vi er af samme sind, men vores faglighed er tilpas forskellig. Puk er forandringsstrateg med særlig interesse for de digitale medier. Jeg er neuromarketingstrateg med en forkærlighed for de digitale medier.

Med tiden har vi allieret os med Thomas Duerlund, som særligt er skarp i e-mailmarkedsføring, og Casper Pedersen, som særligt er stærk på content marketing.

Det betyder, at podcasten har et naturligt spænde fra ledelse til kommunikation med base i digital markedsføring. Så det er en podcast lavet til dig, der er nysgerrig på at lære mere om ledelse, forandring, digital markedsføring, tech og neuromarketing.

Vil du vide mere om at starte en podcast?

Så kan jeg med de varmeste anbefalinger sende dig over til Eric Ziengs. Han står ikke bare bag podcasten Help Marketing, men også har skrevet et uddybende blogindlæg om alt det du skal huske, hvis du selv går med tanker om at starte en podcast.